 |
| Han vil blive husket |
"Det er en smuk dag", var det første jeg tænkte da jeg dags dato 11.02 2013 slog øjnene op og blev mødt af den dejlige himmel blå's overvældende åsyn. Jeg stod op, spiste min havregryn, så et par episoder af adventure time (min varme anbefaling af samme følger snart), og gjorde mig klar til at skrive endnu en sjæleknusende stil om den danske identitet i et globaliseret sekulariseret samfund. Jeg sendte et varmt blik til venstre, for min sin sædvanlige plads på min væg, hang mit indrammede portræt af hans høj hellighed
Benedictus XVI, oprindeligt bliv billedet foræret til mig af en bekendt, Sofie Kopenhagen, efter en diskussion om hvorvidt den bedste beskyttelse mod ondskabens magter, om det så var George Lucas remastering eller Beelzebub's helvedes horder, lagde i gemene taskenspillere og deres fup kystaler og clairvoyante pudseløjerlig-heder ELLER om det var den himmelske velsignelse fra det guddommelige Vatikan og dets ufejlbarlige overhoved paven, der går med hele den himmelske hærskares magt bag sig, og dennes indiskutable magiske kræfter. Som en mindre påskyndelse eller måske hendes makabre form for humor gav hun mig billedet, som beskyttelse mod de utallige fare, både hun, jer, mine læsere, og jeg selv ved at truer mig døgnet rundt. Men jeg har bidt mærke I at så længe det portrær har hængt på min væg er intet ondt hændt mig, og det skal Frk. Kopenhagen have tak for.Men med en jord rystende dundren der ledte tankerne hænd på apokalypsens 4 ryttere, trådte dommedagens sendebud ind gennem min dør, og min søde moder indformere mig med, hvad der sikkert i virkeligheden var en så fattet stemmeføring som hun kunne opbygge, men som i mine øre lød som alle apokalypse basunernes samlede øresønderrivende proklamations hymne, budskabet om at denne, vore brave forkæmper mod al den ondskab der konstant truer os, denne heroiske helteskikkelse i hvidt, der bravt har stået urokkeligt fast overfor en verden der driver længere og længere ned i en gudløse van-helligheder, som djævletilbedelse, atheisme, buddhisme, vild med dans og x-factor. Hvilket horribelt rædsels orgie, kan have fået denne ellers standhaftige, ukuelige og dog u-sungne helt, til at opgive den evige kamp og abdicere? I skrivende stund skælver mine hænder, og jeg aner ikke mine levende råd, for når den heroiske Benedict ikke længere er pave, så forsvinder min eneste skjold mod den kolde verden af meningsløst tv kiggeri, dansk stile og brøk regning. Verden har mistet et stort lys i dag, og alas nu er der ingen Sofie Kopenhagen til at frelse mig.
